Afvist sag om skimmelsvamp og fugtspærre dækket af ejerskifteforsikring
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Lovhenvisninger
- retsplejelovens regler om syn og skøn, vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3
- Stikord
- skimmelsvamp · fugt · følgeskade · syn og skøn · ulovlig bygningsindretning
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klage over afslag på dækning af fugt- og skimmelproblemer i en ejendoms terrænkonstruktion. Klager havde fået udarbejdet fugtundersøgelser, der viste skimmelvækst og problemer med fugtspærren i både hovedbygningen og en tilbygning. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand, og at kravet desuden var forældet. Parterne var grundlæggende uenige om de tekniske forhold, herunder om konstruktionen var lovlig, og om skimmelforekomsterne havde en sådan betydning for ejendommens brugbarhed, at det udgjorde en dækningsberettiget skade. Ankenævnet fandt, at sagen rejste så komplekse byggetekniske spørgsmål, og at der var en sådan usikkerhed i bevisbedømmelsen, at den ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag i nævnet. Nævnet vurderede, at der var behov for et udenretligt syn og skøn samt mulighed for mundtlig forklaring fra en skønsmand, hvilket ikke kunne finde sted i nævnets regi. Sagen blev derfor afvist, og parterne blev henvist til domstolene. Dette viser, at ankenævnet ikke behandler sager, hvor de tekniske forhold er så usikre og komplekse, at en forsvarlig afgørelse kræver egentlig bevisførelse ved en domstol.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning af fugtspærre i terrænkonstruktion og skimmelsvamp. Den forsikrede ejendom bestod af en hovedbygning fra 1967 med tilbygning fra 1977. I hovedbygningen var gulvene udført på strøer opklodset på mursten. Der var ca. 80 mm. isolering mellem strøerne. Ved ydervæggene i gulvkonstruktionen var støbt ca. 10 cm beton i den nederste del mod terrændækket. Der var lagt fugtspærre af plastfolie ovenpå kapillarbrydende lag af grus. Tilbygningen havde sokkel udført i leca med udvendig vandtætning af cementpuds over terræn. Tilbygningen havde gulvspånplade på strøer opklodset af mursten og plastkiler. Der var 100 mm isolering mellem strøer udlagt på betondæk. Der var ca. 80-90 mm betondæk og plastfolie over kapilarbrydende lag af singles (sten). Klager overtog den forsikrede ejendom den 1/3 2020 og fik den 9/4 2024 udarbejdet fugtundersøgelse af gulvkonstruktionen i hovedhuset. Klager anmeldte den 17/5 2024 lugtgener, skimmelvækst på hovedbygningens betondæk, opstigende grundfugt, manglende fugtafbrydelse mellem sokkel og betondæk, og kuldebro ved betonsoklen. Selskabet besigtigede ejendommen den 30/5 2024. Klager fik den 13/9 2024 udarbejdet fugtundersøgelse af gulvkonstruktionen i tilbygningen og den 18/9 2024 anmeldte klager fugt og skimmelsvamp i tilbygningen. Selskabet besigtigede ejendommen den 7/10 2024. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke forelå skade i ejerskifteforsikringens forstand, og at kravet var forældet. Klager ønskede, at selskabet skulle dække udskiftning af gulv, etablering af fugtspærre og skimmelafrensning, dækning for genhusning under udbedringen og dækningen for udgifter til sagkyndig bistand og udgifter til advokat. Klager henviste til rapporter fra rådgiver og anførte, at skimmelsvampen i sig selv udgjorde en dækningsberettigende skade, og at terrænkonstruktionen var ulovlig, idet fugtspærren ikke lå ovenpå betonlaget. Selskabet anførte, at skimmelprøverne var taget på betondækket og soklen og ikke påviste, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene i bygningerne nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder, og at konstruktionerne var lovlige, idet der var fugtsikret med folie mellem det kapillarbrydende lag og betondækket. Nævnet fandt, at der bestod en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnedes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Stillingtagen til tvisten måtte som følge heraf i givet fald ske ved domstolene, hvor der var mulighed for parts- og vidneforklaringer og syn og skøn efter retsplejelovens regler. Det fulgte herefter af vedtægternes § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen. Nævnet lagde vægt på, at sagen vedrørte mange og ganske komplekse byggetekniske forhold, og at sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance havde haft en særdeles omfattende karakter, ligesom parternes sagkyndige var uenige om, hvilken betydning skimmelforekomsterne under gulvet i stueetagen på overtagelsestidspunktet havde for brugbarheden af ejendommen, jf. herved bl.a. SBI anvisning 274 fra 2020 og SBI anvisning 281 fra 2024. Nævnet fandt på den baggrund, at der dels var behov for, at der i sagen foretoges udenretligt syn og skøn, som på entydig måde kunne klarlægge de faktiske omstændigheder, og at der dels var behov for, at den udmeldte syn- og skønsmand ville kunne afgive supplerende mundtlig forklaring, hvilket ikke kan ske for nævnet. Sag afvist.
Resultat
PARAGRAF 4
Søgeord
RÅD OG SVAMP, SKADEBEGREBET, FØLGESKADE, EJERSKIFTE, SKIMMELSVAMP, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, FUGT, ULOVLIG BYGNINGSINDRETNING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.