Afvist dækning af fugt og skimmel i ældre sommerhus

Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af et sommerhus fra 1978 fik afslag på dækning for fugt og skimmelsvamp i huset. Kort efter overtagelsen fik klager helbredsmæssige gener ved at opholde sig i huset, og ved fjernelse af gulvtæpper blev der konstateret opfugtet terrændæk med skimmel samt manglende kapillarbrydende lag og fugtspærre i konstruktionen. Klager mente, at der også var skimmel bag vægbeklædningen. Ankenævnet fandt imidlertid, at klager ikke havde bevist, at der forelå en skade i forsikringens forstand. Nævnet lagde afgørende vægt på, at konstruktionerne var tidstypiske for husets opførelsesår, og at der ikke var påvist nedbrudsskader i træværket. De indhentede ingeniørrapporter kunne desuden ikke godtgøre, at den fundne skimmelsvamp i sig selv udgjorde en skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer en central udfordring ved ejerskifteforsikring af ældre huse, nemlig at gamle, tidstypiske byggemetoder ikke i sig selv udløser dækning, selv om de efter nutidens standarder kan virke mangelfulde. Køb af ældre boliger, herunder sommerhuse, indebærer ofte konstruktioner, der ikke opfylder moderne krav til fugtsikring, og det er afgørende for dækning, at der kan påvises en egentlig skade og ikke blot en risiko eller et tidstypisk forhold.