Afslag på dækning af forsatsvæg og skimmelsvamp i kælderbad

Klager havde søgt dækning under sin ejerskifteforsikring for problemer med en forsatsvæg i et kælderbadeværelse samt for skimmelsvamp i en ejendom opført i 1924. Selskabet afviste kravet, og sagen endte hos nævnet, som skulle vurdere, om der forelå en dækningsberettigende skade. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at der var nedbrudsskader på forsatsvæggen af gips og træ som følge af fugt. Ligeledes fandt nævnet ikke, at der var dokumenteret skimmelsvamp i et omfang, der kunne betegnes som en skade i forsikringens forstand. Nævnet bemærkede desuden, at de luftprøver, der var taget i kælderbadeværelset, sandsynligvis afspejlede kælderens generelle tilstand og ikke skyldtes skimmel bag den konkrete forsatsvæg. På denne baggrund fik selskabet medhold. Sagen illustrerer, at det er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger en konkret skade, når man søger dækning under en ejerskifteforsikring. Generelle fugtproblemer eller målinger, der ikke entydigt kan henføres til den påklagede bygningsdel, er ikke tilstrækkeligt til at udløse dækning. Det er vigtigt at kunne dokumentere en direkte sammenhæng mellem det konkrete forhold og den skade, man kræver erstattet.