Uenighed om erstatning for fugt og gulve efter rørskade

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klageren havde overtaget en ældre ejendom fra 1920. Selskabet havde anerkendt dækning for en rørskade og tilbudt udbedring af skader i stuen samt en mindre kontanterstatning for opfugtning ved køkkenet. Klageren mente derimod, at selskabet også skulle dække skader på laminatgulv i værelse og køkken, fugt i ydervæggene samt udgifter til byggeteknisk bistand og advokat. Nævnet fandt ikke, at klageren havde bevist, at den anerkendte erstatning var utilstrækkelig, eller at der på overtagelsestidspunktet var skader eller nærliggende risiko for skade ud over det, selskabet allerede havde anerkendt. Nævnet lagde vægt på fugtmålinger, der viste, at problemerne var koncentreret omkring rørskaden og faldende derfra, samt at ejendommens alder skulle tages i betragtning ved vurderingen af, hvad der udgjorde en normal tilstand for en ejendom af denne type. Skimmelsvamp blev heller ikke anset for bevist som følgeskade. Selskabet fik derfor medhold.

Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer vurderer skader i forhold til ejendommens alder og almindelige standard for tilsvarende ejendomme. For boligkøbere er læringen, at det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvad en ejerskifteforsikring dækker, særligt ved ældre ejendomme, og at bevisbyrden for yderligere skader ligger hos klageren.