Afslag på dækning af skimmelsvamp under gulve efter ejerskifte

Sagen handlede om afslag på dækning af skimmelsvamp under ejendommens trægulve. Klager havde selv udbedret skaderne og krævede efterfølgende dækning af udgifterne samt til genhusning, teknisk bistand og rådgiver. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at klager ikke havde påvist, at der på overtagelsestidspunktet var en skade eller nærliggende risiko for skade ved terrændækket eller gulvene, og at der heller ikke var påvist skimmel i selve indeklimaet. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende skade på gulvkonstruktionen ved overtagelsen, og at den konstaterede skimmelsvamp derfor ikke kunne dækkes som en følgeskade. Nævnet fandt desuden, at skimmelforekomsten ikke i sig selv nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt sammenlignet med bygninger af samme alder. Derfor var der heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til genhusning eller ekstern rådgivning. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at der findes en konkret dækningsberettigende skade ved overtagelsen, og at skimmelsvamp ikke automatisk udløser dækning, hvis omfanget ikke kan dokumenteres at afvige væsentligt fra normalt slid på en bygning af samme alder.