Uenighed om genhusningsperiode og transportudgifter afvist af nævnet

Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring, hvor klager havde fået anerkendt dækning for flere forhold, herunder fugt i terrændæk, fugt i væg og skimmelsvamp i tagkonstruktionen samt ulovlige installationer. Uenigheden angik navnlig, hvor lang en periode klager havde ret til genhusning, samt krav om dækning af rådgivningsomkostninger og øgede transportudgifter, som klager først rejste sent i sagsforløbet. Nævnet fandt, at sagen var for kompleks til at blive afgjort på skriftligt grundlag, fordi den både involverede forældelsesretlige spørgsmål og vanskelige byggetekniske vurderinger, herunder hvilken udbedringsmetode der var relevant, og hvordan dette påvirkede genhusningsperioden. Da en afgørelse ville kræve mundtlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet, blev sagen afvist i henhold til nævnets vedtægter. Sagen illustrerer, at Ankenævnet for Forsikring ikke kan tage stilling til sager, hvor der er betydelig uenighed om de faktiske forhold, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for mere omfattende bevisførelse.