Uenighed om omfang af dækning for skimmelsvamp i tag og kælder

Sagen handlede om en klage over afslag på yderligere dækning i forbindelse med skimmelsvamp i tag- og kælderkonstruktioner. Selskabet havde allerede anerkendt dækning af en række udgifter, herunder fjernelse af forsatsvægge, skimmelsanering af kælder og tagrum, etablering af ventilation samt delvis dækning af udgifter til en rapport, klageren havde fået udarbejdet. Klageren ønskede dog yderligere dækning end det, selskabet havde tilbudt. Nævnet valgte at afvise at behandle sagen. Begrundelsen var, at der var en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de tekniske og faktuelle oplysninger i sagen, at den ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag alene. Nævnet fandt, at tvisten i stedet burde afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, som kan bidrage til at klarlægge de tekniske forhold omkring skimmelsvampen og konstruktionerne. Afgørelsen blev derfor truffet med henvisning til nævnets vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, der ikke er egnet til skriftlig behandling. Sagen illustrerer, at komplekse byggetekniske tvister, hvor der er stor uenighed om årsager og nødvendige udbedringer, ofte kræver en mere grundig bevisførelse end nævnet kan tilbyde, og i sådanne tilfælde kan parterne blive nødt til at søge afklaring ved domstolene.