Ejerskifteforsikring skal dække fugt og skimmelsvamp i tilbygning

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring for et hus, hvor en tidligere staldbygning i 1994 var blevet indrettet til beboelse. Klager anmeldte fugt og skimmelsvamp, og selskabet afviste dækning under henvisning til forsikringens skadebegreb. Sagen havde tidligere været behandlet af nævnet, men blev genoptaget efter uenighed om omfanget af de nødvendige udbedringsarbejder, blandt andet på baggrund af en ny uvildig sagkyndig undersøgelse. Nævnet fastholdt beslutningen om at genoptage sagen og fandt, at der på overtagelsestidspunktet var fugtproblemer i gulve og vægge i tilbygningen, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade efter forsikringsbetingelserne. Selskabet skulle derfor dække fugtsikring, skimmelsanering og udskiftning af forsatsvægge, hvor det var nødvendigt. Derimod fandt nævnet ikke, at klager havde bevist, at selskabets udbedringsplan for terrændækket var utilstrækkelig, og selskabet skulle heller ikke dække udgifter til terrænregulering, da forsikringen ikke dækker forhold uden for selve bygningen. Klager fik derfor kun delvist medhold, og der blev heller ikke tilkendt dækning for advokatudgifter. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kan dække indendørs fugtskader, men at udbedring af forhold udenfor bygningen, som terræn og dræn, typisk falder udenfor dækningen, og at tvister om udbedringens omfang kan kræve uvildig sagkyndig vurdering.