Afslag på dækning af revner efter sætninger i gammelt hus

Resumé

Klager over afslag på dækning. Ejendommen var opført i 1959. Klager tegnede ejerskifteforsikring med ikrafttrædelse den 30/9 2014 og anmeldte kort herefter revner i udvendigt murværk, som havde medført vandindtrængning ved vindue i børneværelset. Selskabet dækkede udgiften til udskiftning af jerndrager over vinduet, udbedring af revner i umiddelbar nærhed af vinduet og følgeskader. Klager anmeldte i november 2020, at der var konstateret revner i tapetet på væggen i spisestuen over børneværelset. Selskabet besigtigede ejendommen den 12/1 2021, hvorefter selskabet afviste dækning. Klager fremsendte rapport af 19/11 2020 fra ingeniørfirma 1, som vurderede, at revnedannelserne var forårsaget af bygningsbevægelser, rustdannelse og/eller sætninger ved bygningshjørnet. Selskabet genbesigtigede ejendommen og fastholdt sit afslag på dækning. Klager tog tapetet af i stuen og konstaterede "dybe/store revner". Den 8/3 2022 genbesigtigede selskabet, hvorefter selskabet afviste dækning. Klager rekvirerede ingeniørfirma 2, som vurderede, at revnerne var forårsaget af sætning under fundamentet i ejendommens sydvestlige hjørne. Klager indhentede tilbud på stabilisering af fundament fra ingeniørfirma 3. Selskabet fik foretaget en geoteknisk undersøgelse, som vurderede, at revnerne ikke skyldtes sætninger. Selskabet fastholdt afslaget den 25/1 2023, og klager indbragte sagen for nævnet den 19/2 2023. Klager fik foretaget en geoteknisk jordbundsundersøgelse og iværksatte isoleret bevisoptagelse, hvor der blev udarbejdet skønserklæring og supplerende skønserklæring. Byretten afsagde omkostningsafgørelse, hvor selskabet blev pålagt at betale sagens omkostninger. Landsretten stadfæstede afgørelsen. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at der var indtrådt forældelse ved klagers henvendelse til selskabet i 2020, ligesom selskabets genbehandling og seneste afvisning af 25/1 2023 var udtryk for, at selskabet foretog en ny realitetsbehandling af klagers krav, hvorfor der gjaldt en ny 1-årig tillægsfrist efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5. Idet der var indgivet klage til nævnet den 19/2 2023, havde klager afbrudt forældelsen. Selskabet kunne derfor ikke afvise klagers krav med den begrundelse, at kravet var forældet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var sætningsskader og forhold ved funderingen, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække udgiften til udbedring af revnedannelser og efterfundering. Selskab medhold.