Uenighed om dækning af porøse mørtelfuger i murværk

Sagen omhandlede en tvist om dækning for porøse og revnede mørtelfuger i murværket på en ejendom. Selskabet havde delvist anerkendt dækning for udbedring af fuger på visse facader og en sålbænk, men afviste dækning for de øvrige forhold, da man ikke fandt, at de opfyldte forsikringens skadebegreb. Klager mente, at også de resterende fuger og sålbænke burde dækkes, samt at selskabet skulle betale advokatudgifter og udgifter til sagkyndig bistand. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omtvistede forhold udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, hvilket er den afgørende forudsætning for dækning under en ejerskifteforsikring. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet yderligere dækning eller at dække klagers omkostninger til advokat og sagkyndige. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at en skade var til stede på overtagelsestidspunktet, og at almindelig slitage eller ældre bygningsdeles tilstand ikke automatisk udløser dækning. Forbrugere bør være opmærksomme på, at kun konkrete, dokumenterede skader – ikke blot ældre eller kosmetiske mangler – er omfattet af en ejerskifteforsikring.