Uenighed om følgeskader og ventilation bag facadebeklædning
- Selskab
- Qudos Insurance (u. konkurs) v/Sedgwick f/Garantifonden
- Stikord
- facadeskade · vandskade · forældelse · nærliggende risiko for skade · sagkyndig undersøgelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager mente, at facadebeklædningen på hans hus havde skader, som selskabet skulle dække. Selskabet havde tidligere anerkendt dækning af dele af skaden, men afviste senere yderligere krav, blandt andet med henvisning til forældelse og mangelfuld dokumentation for skade. Nævnet fandt dog, at selskabet ved at genoptage sagen til ny vurdering i 2022 havde afskåret sig fra at påberåbe sig forældelse. Desuden fandt nævnet, at klager havde antageliggjort, at der på overtagelsestidspunktet var skade eller nærliggende risiko for skade ved facadebeklædningen. Da forholdet ikke var fuldt afklaret, bestemte nævnet, at selskabet skulle betale for en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kunne klarlægge, om der faktisk var dækningsberettigende skader, herunder om ventilationen bag beklædningen var tilstrækkelig, og om der var følgeskader. Selskabet skulle herefter tage stilling til dækning på baggrund af undersøgelsens resultat. Sagen illustrerer, at et selskab, der frivilligt genoptager en sag til ny vurdering, kan miste retten til senere at afvise med forældelse. Den viser også, at tvivl om skadens omfang og årsag i visse tilfælde kan føre til, at selskabet må bekoste en uvildig undersøgelse, før der kan tages endelig stilling til dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning. Den forsikrede ejendom var opført i 2008. En del af ejendommens facader var beklædt med plader fra Cembrit, og der var herunder vindplader fra Hunton. Den 16/1 2019 anmeldte klager forhold ved ejendommens facadebeklædning. Selskabet anerkendte den 11/12 2019 at dække en tilretning af folien over sokkel og vinduer/døre, idet forholdet opfyldte skadegrebet. I forbindelse med en vandskade inde i ejendommen - dækket af husforsikringen - vente klager tilbage til selskabet den 7/4 2022, idet han var af den opfattelse, at årsagen til vandskaden var den samme som tidligere anmeldt, men på områder der ikke var undersøgt i 2019/2020. Den 18/5 2022 og den 28/9 2022 anerkendte selskabet yderligere dækning. Klager var utilfreds med udbedringsmetoden og erstatningsopgørelsen. Husforsikringen indsatte forbehold i policen som følge af den mangelfulde udbedring af facaderne. Selskabet afviste yderligere dækning. Selskabet anførte, at der ikke var dokumentation for, at det dækningstilsagn - som selskabet gav den 28/9 2022 - ikke skulle være tilstrækkeligt. Klager havde ikke dokumenteret, at eventuel manglende overholdelse af Cembrits montagevejledning i enhver henseende havde medført skader, eller at der pr. overtagelsesdagen var nærliggende risiko for skade. På den baggrund afviste selskabet også at dække udgifter til yderligere undersøgelser. Selskabet anførte, at forholdet var forældet. Klager havde i brev af 19/2 2023 fremhævet nogle problematikker af mere generel karakter. Nævnet bemærkede, at nævnet alene afgjorde konkrete økonomiske tvister mellem parterne, hvorfor nævnet ikke havde anledning til at kommentere på disse forhold. Nævnet fandt, at selskabet i 2022 genoptog sagen til ny realitetsbedømmelse, hvorfor selskabet ikke havde været berettiget til at afvise klagers krav under henvisning til, at der var indtrådt forældelse. Nævnet fandt, at klager havde antageliggjort forhold ved ejendommens facader beklædt med plader, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt på denne baggrund, at selskabet skulle bekoste udgifterne til, at selskabet og klager i fællesskab indhentede en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte antagelsen. Undersøgelsen skulle afdække, hvorvidt der på overtagelsestidspunktet var dækningsberettigende forhold ved ejendommens beklædningsplader og de underliggende vindplader, herunder hvorvidt der var tilstrækkelig ventilation, og om forholdene i øvrigt havde medført dækningsberettigende følgeskader. Undersøgelsen skulle også beskrive, hvad der eventuelt skulle gøres for at udbedre forholdene. Selskabet skulle herefter inddrage informationerne ved den videre sagsbehandling. Klager delvist medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, SAGKYNDIGE, SKADEBEGREBET, FØLGESKADE, VANDSKADE, FORÆLDELSE, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, FACADE, VENTILATION
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.