Afvist sag om skimmelsvamp bag forsatsvægge i gammelt hus

Klager overtog et hus fra 1895 med en tilbygning fra 1913 og fandt kort efter overtagelsen skimmel bag forsatsvægge. En efterfølgende undersøgelse vurderede, at der på overtagelsestidspunktet havde været uacceptable niveauer af skimmelsvamp, som udgjorde en sundhedsfare. Klager krævede omkring 2 millioner kroner til nedrivning af forsatsvægge, skimmelsanering, genopbygning og diverse følgeudgifter som genhusning. Selskabet afviste dækning og pegede på, at skimmelen havde befundet sig bag en lukket konstruktion, og at indeklimaundersøgelserne var foretaget, efter at forsatsvæggene allerede var revet ned, hvilket gjorde det svært at vurdere den oprindelige tilstand. Nævnet tog ikke stilling til, hvem der havde ret. I stedet blev sagen afvist, fordi nævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om, hvordan skimmelforekomsten og dens påvirkning af indeklimaet på overtagelsestidspunktet skulle bedømmes, at sagen ikke var egnet til behandling ved nævnet. Sagen blev derfor afvist efter en bestemmelse i nævnets vedtægter, der giver mulighed for at afvise sager med en sådan bevismæssig usikkerhed. Dette viser, at ikke alle tvister om skimmelsvamp og skjulte skader kan afgøres af nævnet; i komplekse sager med modstridende tekniske vurderinger kan sagen i stedet ende ved domstolene.