Uenighed om merudgifter til skimmelsvamp og genhusning afvist

Klager havde fået erstatning for skader forårsaget af skimmelsvamp i sin ejendom, men mente, at skadeudbedringen var blevet omkring 350.000 kr. dyrere end oprindeligt forudsat. Klager krævede, at selskabet skulle dække denne merudgift samt genhusning i 18 måneder, dels med henvisning til en klausul i erstatningsaftalen om revurdering ved uforudsete forhold, dels på almindeligt erstatningsretligt grundlag. Selskabet afviste yderligere erstatning og henviste til, at der var indgået en aftale om erstatningsbeløbet til fuld og endelig afgørelse, samt at den færøske ejerskifteforsikring ikke omfattede genhusning. Nævnet tog ikke stilling til, hvem der havde ret i sagens realitet, men fandt, at en afgørelse ville kræve en mere omfattende bevisførelse, end hvad der kan ske ved nævnets skriftlige behandling. Sagen blev derfor afvist i henhold til nævnets vedtægter, som giver mulighed for at afvise sager, der kræver parts- eller vidneforklaringer eller anden bevisførelse, som ikke egner sig til den slags klagebehandling. Sagen viser, at komplekse tvister om erstatningsopgørelser og fortolkning af aftaler, særligt hvor der er uenighed om faktiske forhold, ofte må afgøres ved domstolene fremfor i et ankenævn.