Strid om fulde ydelser og præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne

Sagen handlede om en kvinde, der efter en sygemelding i 2015 med stress, smerter i nakke og ryg samt kognitive gener søgte om fulde ydelser og præmiefritagelse fra sin pensionsforsikring. I perioden 2016-2019 gennemførte hun tre praktikforløb, hvor hun ikke kunne arbejde mere end 3,5 timer om ugen, og hun blev senere tilkendt fleksjob og førtidspension. Selskabet havde alene udbetalt halve ydelser, da det mente, at erhvervsevnen ikke var dokumenteret nedsat med mindst to tredjedele. Ankenævnet fandt derimod, at klager havde bevist en generel nedsættelse af erhvervsevnen med to tredjedele, blandt andet på baggrund af de betydelige fysiske og kognitive gener og de omfattende skånehensyn, der havde vist sig i praktikforløbene. Krav der var forfaldet mere end tre år før klagen blev anset for forældede efter forældelsesloven, men selskabet blev pålagt at genoptage sagen og udbetale fulde ydelser og præmiefritagelse fra det tidspunkt, hvor kravet ikke var forældet. Sagen viser, at dokumentation fra flere arbejdsprøvningsforløb kan være afgørende bevis for graden af erhvervsevnetab, og at forældelsesregler kan begrænse, hvor langt tilbage i tid krav kan gøres gældende.