Kan jeg få renter, hvis pensionsselskabet forsinker overførsel af min pension?

Kort svar

Ja, du kan ofte få renter, hvis dit pensionsselskab bruger for lang tid på at ekspedere en overførsel. Ankenævnet for Forsikring tager udgangspunkt i den aftale mellem pensionsselskaberne, som nævnet kalder Renteaftalen, og som opererer med en frist på løbende måned plus én måned (AFI 95838). Bliver overførslen forsinket ud over det, uden at selskabet kan pege på en reel hindring, pålægger nævnet typisk selskabet at forrente beløbet for forsinkelsesperioden (AFI 105038, AFI 100155, AFI 96061).

Det, du derimod sjældent får, er erstatning for det afkast, du mener at være gået glip af, mens pengene var undervejs. Her kræver nævnet, at du beviser et konkret tab, og det lykkes kun i få sager (AFI 105038, AFI 96061).

Sådan vurderer nævnet

Nævnet ser først på, hvornår selskabet reelt modtog en overførselsanmodning, som selskabet kunne handle på. Derefter ser nævnet på, om der var en gyldig grund til ikke at effektuere overførslen med det samme.

En gyldig grund kan for eksempel være, at policen skal deles, fordi der er aftalt udskudt udbetaling, og sumopsparingerne derfor skal udskilles til en ny police (AFI 105038). Det kan også være, at ordningen er delvist livsbetinget, så selskabet efter aftalegrundlaget kan kræve helbredsoplysninger, før hele ordningen overføres (AFI 95838). Endelig kan der være en hindring i form af en uigenkaldelig begunstigelse, som skal afklares først (AFI 96061).

Er der ikke en sådan reel hindring, eller er hindringen selskabets egen fejl, vurderer nævnet, hvor lang tid ekspeditionen burde have taget, og beregner renter derfra. Nævnet stiller dig rentemæssigt, som om selskabet havde behandlet sagen rettidigt. I en sag blev selskabet pålagt at forrente fra den 1. april, fordi anmodningen reelt burde have været behandlet i februar (AFI 105038). I en anden sag fastsatte nævnet forsinkelsen skønsmæssigt til cirka én måned og tilkendte renter efter principperne i Renteaftalen (AFI 96061).

Nævnet lægger også vægt på, hvem der har skabt forsinkelsen. Hvis din bank eller det modtagende selskab først kunne sende anmodningen sent, fordi det afgivende selskab ikke havde oplyst et policenummer, går det ud over selskabet og ikke over dig (AFI 105038). Omvendt tæller det med, hvis det modtagende selskab selv har bidraget til forsinkelsen ved at sende en ny anmodning, uden at den kendte hindring var afklaret (AFI 96061).

Eksempel fra praksis

Et godt billede på praksis er sagen, hvor en bank i januar bad om at få overført en police med ratepension, aldersopsparing og kapitalpension. Selskabet afviste anmodningen, fordi policen var under deling som følge af en aftalt udskudt udbetaling. Det kunne nævnet ikke kritisere. Men da banken i februar bad om overførsel, kunne selskabet ikke godtgøre, at der stadig bestod en reel hindring for sumopsparingerne, og at banken først i marts kunne bede om netop dem, skyldtes, at selskabet først da havde oplyst det nye policenummer. Nævnet pålagde derfor selskabet at forrente fra 1. april efter Renteaftalen, mens selskabet selv kun havde givet renter for tolv dage i maj. Kravet om erstatning for mistet investeringsafkast blev afvist, fordi der ikke var ført bevis for et tab (AFI 105038).

I en anden sag skiftede en arbejdsgiver pensionsleverandør, og ved en fejl blev en enkelt medarbejders overførselsanmodning først videresendt to måneder efter de øvriges. Nævnets flertal fandt, at selskabet ud fra en analogi til Renteaftalen skulle betale renter for én måneds forsinkelse, men afviste erstatning for et eventuelt investeringstab (AFI 100155).

Hvornår selskabet vinder, og hvornår kunden vinder

Selskabet vinder typisk, når der var et aftalemæssigt grundlag for at stille betingelser før overførslen, og når den efterfølgende ekspedition holdt sig inden for fristen på løbende måned plus én måned. Det gjaldt i sagen om den delvist livsbetingede opsparing, hvor nævnet godt nok kaldte forløbet noget langstrakt, men ikke fandt, at selskabet var erstatningsansvarligt for langsommelig sagsbehandling (AFI 95838).

Kunden vinder typisk delvist, når forsinkelsen skyldes en intern fejl, en manglende oplysning eller en unødig ekspeditionstid, og nævnet så tilkender renter for den periode, forsinkelsen udgør (AFI 105038, AFI 100155, AFI 96061). Bemærk, at der ofte er tale om delvist medhold, netop fordi rentekravet anerkendes, mens kravet om erstatning for afkast afvises.

Der er også sager, nævnet slet ikke behandler. Klager over, at et arbejdsmarkedspensionsselskab helt afviser at overføre til en privat ordning, er blevet afvist som uegnede til nævnsbehandling, fordi spørgsmålet om god skik hører under Finanstilsynet eller domstolene (AFI 101522, AFI 101154).

Sådan klager du

Klag først skriftligt til selskabets klageansvarlige, og bed konkret om renter efter Renteaftalen for den periode, du mener overførslen har været forsinket. Får du ikke medhold, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring mod et klagegebyr. Husk, at et selskab i sjældne tilfælde kan meddele, at det ikke ønsker at være bundet af en kendelse efter nævnets vedtægter, sådan som det skete i en af sagerne om forsinket leverandørskifte (AFI 100155).

Råd til dig som forsikringskunde

1. Gem al korrespondance med datoer, så du kan dokumentere, hvornår anmodningen blev sendt, hvornår selskabet svarede, og hvornår pengene faktisk kom frem.
2. Bed selskabet skriftligt om at oplyse, hvad der konkret hindrer overførslen, og hvornår hindringen er afklaret. Manglende oplysninger fra selskabet kan tælle til din fordel (AFI 105038).
3. Formuler kravet som et rentekrav efter Renteaftalen, ikke kun som et krav om erstatning for tabt afkast, for rentekravet er langt lettere at få igennem.
4. Vil du alligevel kræve erstatning for mistet afkast, skal du kunne dokumentere tabet konkret, ellers afvises kravet (AFI 96061).
5. Undersøg inden du starter, om din ordning overhovedet må overføres, for arbejdsmarkedspensioner kan være bundet af overenskomst og betingelser (AFI 101522).