Stop af erhvervsevnetabsydelse efter arbejdsulykke med hjernerystelse

Resumé

Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab pr. 1/2 2026. Klager, som blev født i 1960'erne og arbejdede som afdelingsleder, anmeldte den 11/6 2024, at hun den 31/7 2023 fik en arbejdsskade, da hun faldt og fik en hjernerystelse og en kraftig blødning i højre lægmuskel. Klager genoptog efter få dage sit arbejde på fuld tid. Klager blev fuldtidssygemeldt fra sit arbejde i februar 2024. I juni 2024 begyndte hun i praktik på den tidligere arbejdsplads på 4-6 timer pr. uge, men hun blev i juli 2024 opsagt med fratrædelse den 30/11 2024. Klager deltog pr. februar 2025 i virksomhedspraktik på 6 timer pr. uge, og hun blev pr. 13/11 2025 bevilliget fleksjob. Klager trænede cirka 3 timer hver dag. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser fra den 1/6 2024 og frem til den 31/1 2026, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klager anførte, at hun kun kunne arbejde 6 timer pr. uge, og at det fremgik af både psykiatrisk og neurologisk speciallægeerklæring, at klager havde en varig nedsættelse af erhvervsevnen. Selskabet anførte, at klagers initiale forløb tydede på et relativt mildt commotio cerebri uden alvorlige akutte komplikationer, og at klager genoptog sit arbejde få dage efter ulykken. Selskabet anførte, at klager ikke havde en psykiatrisk diagnose, og at klagers kognitive gener ikke var understøttet af de objektive fund. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/2 2026 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1/2 2026 var varigt nedsat med halvdelen. Flertallet lagde vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvori der ikke blev beskrevet helbredsmæssige gener, som efter flertallets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen toges behørigt hensyn til klagers skånehensyn, i form af behov for nedsat tid, pauser, afgrænsning af opgaver, ikke for meget ansvar/deadlines, ikke for lang afstand fra bopæl, ikke for mange ansatte, og ikke for meget computer-arbejde. Flertallet lagde vægt på, at det fremgik af neuropsykologisk undersøgelse, at klagers kognitive funktionsevne var upåfaldende, at klager ved test svarede i overensstemmelse med gennemsnittet eller bedre end det forventede for hendes aldersgruppe, og at klagers funktionsevne vedrørende forarbejdningshastighed, koncentrationsspændvidde, sprogfunktion, visuel forarbejdning, indlæring, hukommelse og idegenerering var upåfaldende. Flertallet lagde vægt på, at klager efter arbejdsskaden genoptog sit job som leder på fuld tid indtil februar 2024, og at det fremgik af sagens kommunale og lægelige bilag, at hun vedvarende havde trænet fysisk op imod 3 timer dagligt. Der var ikke i de lægelige og kommunale oplysninger beskrevet en sådan varig forværring af klagers tilstand, som kunne begrunde, at klager ikke længere var i stand til at varetage et arbejde på mindst halv tid. Selskab medhold.