Uenighed om erstatning for skimmelskade afvist grundet kompleksitet

Sagen omhandlede en tvist om erstatningsopgørelsen efter en skade med skimmelvækst, som blev knyttet til en mangelfuld dampspærre i tagkonstruktionen på en ejendom fra 2005. Selskabet havde anerkendt skaden og udbetalt et betydeligt beløb til udbedring, teknisk bistand og genhusning, men klager mente, at der skulle dækkes betydeligt mere, og ønskede desuden dækningstilsagn for forhold omkring vinduer og døre. Ankenævnet valgte at afvise sagen efter en gennemgang, fordi der var stor usikkerhed om bedømmelsen af de byggetekniske forhold i sagen. Nævnet fandt, at sagen var for kompleks til at blive afgjort på skriftligt grundlag, og at en afgørelse ville kræve syn og skøn samt mulighed for parts- og vidneforklaringer, hvilket kun kan ske ved domstolene. Nævnet lagde særligt vægt på, at sagen involverede mange og komplicerede tekniske spørgsmål om udbedringsmetoder, og at sagens materiale var meget omfattende. For en almindelig forbruger illustrerer sagen, at ankenævnet har en grænse for, hvilke sager der kan afgøres på skriftligt grundlag. Ved store og tekniske komplekse byggeskader kan det være nødvendigt at gå til domstolene for at få en fuld afklaring, hvis parterne er dybt uenige om både årsag og omfang af skaden.