Afvist sag om fugt og skimmel i kælder under ejerskifteforsikring

Sagen drejede sig om en omfattende tvist om dækning for skader i en ejendoms kælder og badeværelse, herunder fugt, skimmelsvamp, gulve og vådrumssikring. Selskabet havde anerkendt dækning for en del af skaderne, men afviste dækning for andre kælderrum og for badeværelset, da klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Nævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at den ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag. En egentlig afklaring krævede syn og skøn, som kun kan foretages ved domstolene. Nævnet afviste derfor sagen i henhold til sine vedtægter, uden at tage stilling til, hvem der havde ret i sagens realitet. Sagen illustrerer, at Ankenævnet for Forsikring ikke behandler sager, hvor de tekniske og bevismæssige spørgsmål er for komplicerede til at blive afgjort uden mundtlig bevisførelse. For forbrugere betyder det, at komplekse byggetekniske tvister om fugt og skimmel i visse tilfælde må afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for at indhente en uvildig skønserklæring og afhøre parter og vidner.