Uenighed om udbedring af vinduer og saltudtræk efter ejerskifte

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager var utilfreds med den måde, selskabet havde udbedret nogle vinduers åbne- og lukkefunktion, samt selskabets afslag på at dække sorte aftegninger og saltudtræk ved et af vinduerne og et håndtag, der gik stramt på et andet vindue. Klager mente, at vinduerne havde mistet deres kip- og lukkefunktion efter udbedringen. Selskabet mente derimod, at reparationen havde genoprettet vinduernes funktion tilfredsstillende. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at udbedringsmetoden var utilstrækkelig, blandt andet fordi vinduerne kunne åbnes og lukkes efter udskiftning af hængslerne, og fordi et af de omtalte vinduer var placeret i et teknikrum, der ikke var beregnet til beboelse. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde bevist, at de kosmetiske forhold ved et andet vindue eller det stramme håndtag udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade, som ejerskifteforsikringen dækker. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring kun dækker konkrete skader eller nærliggende risiko for skade, og at mindre kosmetiske eller funktionelle gener ikke automatisk er dækningsberettigede, selv om de opleves som en ulempe for den nye ejer.