Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Uenighed om metode til udbedring af sætningsskader i huset

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 97686Medhold til selskabet
Selskab
Gjensidige Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
sætningsskade · efterfundering · udbedringsmetode · bevis · advokatomkostninger

Hvad sagen handlede om

En ejendom fra 1968 var tidligere blevet efterfunderet på grund af sætningsskader. Da klager senere ville sætte renoveringsarbejder i gang, opdagede han sunkne gulve og revnet terrændæk og krævede, at selskabet skulle udføre en fuld efterfundering af huset i henhold til en ingeniørs anbefaling, samt betale advokat- og sagkyndig bistand. Selskabet havde undersøgt sagen grundigt gennem besigtigelser, en geoteknisk undersøgelse og vurdering fra ekstern rådgiver, og tilbød i stedet at dække opklodsning og opretning af gulvene på de eksisterende murpiller, men afviste egentlig efterfundering. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret egentlige sætningsskader ved besigtigelse, kun mindre revner, og at det meste af den forventelige sætning allerede var sket, samt at fremtidige sætninger ville være ganske begrænsede. Klager kunne derfor ikke bevise, at selskabets tilbudte udbedringsmetode var utilstrækkelig. Spørgsmålet om gulvene kunne nævnet ikke afgøre på det foreliggende skriftlige grundlag, da det krævede yderligere bevisførelse, og denne del af sagen blev derfor afvist. Klager fik heller ikke dækket advokatomkostninger. Sagen viser, at valg af udbedringsmetode ofte afgøres ud fra sagkyndige vurderinger, og at nævnet kan afvise sager, hvor afgørelsen kræver mere bevisførelse, end skriftlig sagsbehandling giver mulighed for.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over udbedringsmetode. Ejendommen var opført i 1968 og blev efterfunderet kort efter opførelsen som følge af sætningsskader. I forbindelse med at klager ville igangsætte en række renoveringsarbejder opdagede han flere forhold og anmeldte, at gulvene var sunket som følge af manglende understøtning af gulvstrøernes opklodsning, og at terrændækket var revnet flere steder. Klager krævede, at selskabet foretog efterfundering af ejendommen i overensstemmelse med ingeniørens anbefaling. Han krævede videre, at selskabet oprettede skæve gulve i ejendommen og dækkede udgifter til advokat og til sagkyndig erklæring. Selskabet iværksatte undersøgelser af ejendommen, blandt andet besigtigelse ved ingeniør af 23/3 2021, geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene af 28/5 2020 og vurdering ved ekstern rådgiver af 15/4 2021. Selskabet meddelte herefter dækning til opklodsning/opretning på murpiller under gulvene, men afviste at foretage efterfundering. For så vidt angik fundering/sætninger fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den udbedringsmetode, som selskabet tilbød at dække, var utilstrækkelig. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af ingeniørnotat af 15/4 2021 indhentet af selskabet og af udtalelse fra samme ingeniør af 7/2 2022 fremgik, at der ved besigtigelse af facaderne ikke blev konstateret sætningsskader, men alene små revner i sokkelpudsen, og at det blev konkluderet, at hovedparten af de forventelige sætninger var sket. Det blev vurderet, at gulve kunne oprettes/understøttes på de eksisterende murpiller og oplagte ståldragere, ved opklodsning under strøerne. Nævnet lagde også vægt på, at det af sætningsberegning fra geotekniker af 12/6 2020 fremgik, at det måtte forventes, at ejendommen alene ville sætte sig yderligere 13-20 mm de næste 50 år. Nævnet noterede sig, at selskabet under nævnets behandling af sagen tilkendegav at ville opsætte måleskruer over eksempelvis en to års periode med henblik på vurdering af mulig udvikling af skader. For så vidt angik gulve fandt nævnet, at det på skriftligt grundlag ikke var muligt at vurdere, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Det ville kræve en bevisførelse, der ikke kunne ske for nævnet. Det fulgte af nævnets vedtægter xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet derfor måtte afvise at afgøre denne del af sagen. Nævnet fandt, at selskabet ikke skulle dække udgifter til sagkyndig bistand. Hvad angik advokatens arbejde forud for indbringelsen af sagen for nævnet, fandt nævnet under henvisning til sagens forløb og udfald ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, ADVOKATHONORAR, ADVOKAT, SÆTNINGSSKADE, BEVIS, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, UDBEDRINGSMETODE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne