Afslag på dækning af skimmel bag forsatsvægge i tagetage

Sagen drejede sig om afslag på dækning for skimmelsvamp bag forsatsvægge på murstensgavle i en udnyttet tagetage i en ejendom fra 1943, som var renoveret i 1980'erne. Klager mente, at der forelå en dækningsberettiget skade, men selskabet afviste kravet. Ankenævnet lagde afgørende vægt på en biolograpport, som viste, at der ikke var fundet skimmelsvamp i isoleringsmaterialet, men derimod uorganiske partikler, og at der heller ikke i øvrigt var konstateret skimmelsvamp af et omfang, der kunne påvirke indeklimaet. Nævnet fandt desuden, at en konstateret utæthed ved dampspærren ikke i sig selv udgjorde en skade, så længe den ikke havde medført fugt- eller skimmelsvampeskader eller en nærliggende risiko herfor. På den baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en skade i forsikringens forstand, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at en teknisk mangel som en utæt dampspærre ikke automatisk udløser dækning under en ejerskifteforsikring, medmindre den faktisk har ført til, eller udgør en nærliggende risiko for, en egentlig fugt- eller skimmelskade, og at fagkyndige undersøgelser spiller en central rolle i vurderingen.