Strid om ejerskifteforsikringens dækning af sommerhusets skader

Klager overtog et sommerhus fra 1999 og anmeldte en lang række forhold til sin ejerskifteforsikring, herunder skadedyrsangreb på undertaget, manglende tagrender, en skæv terrassedør, råd, manglende fugtsikring og isolering, fejlplacerede gulvafløb, ulovlige spots samt tabt lejeindtægt og udgifter til rådgivere. Selskabet dækkede nogle af forholdene, men afviste andre med henvisning til forsikringens skadebegreb. Ankenævnet kunne generelt ikke kritisere selskabets afgørelser, men fandt, at erstatningen for rådskaden i vindue og den skæve terrassedør skulle beregnes efter en bestemt metode, hvor der først fratrækkes det beløb, klager selv måtte forvente at afholde ifølge tilstandsrapporten, herefter afskrives efter afskrivningstabeller, og til sidst fratrækkes selvrisikoen. Denne beregning gav klager en lidt højere erstatning end først opgjort. Nævnet fastslog desuden, at tabte lejeindtægter ikke var dækket, og at der ikke var grundlag for at dække byggetekniske rapporter eller bistand fra en repræsentant. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer har et snævert skadebegreb, og at erstatningsberegningen ved skader på ældre bygningsdele følger en fast beregningsmetode, som kan give en anden erstatning end forventet.