Ejerskifteforsikring: strid om skimmel og fugt efter tidligere isoleringsreparation

Sagen drejede sig om et hus fra 1969, hvor klager havde haft en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i en årrække. I 2016 blev der i forbindelse med en kloakskade opdaget manglende isolering i hulmuren nogle steder, hvilket selskabet dækkede ved at isolere hulmuren og etablere isolerede vinduesbrystninger. Senere blev der konstateret sorte plamager på ydervæggene, som blev forklaret med kondens fra fugtig indeluft grundet manglende ventilation. I 2020 vendte problemerne tilbage i form af fugt og skimmel, og klager mente, at den oprindelige udbedring i 2016 ikke havde været tilstrækkelig. Boreprøver viste, at bunden af hulmuren var fyldt med murrester og mørtel, hvilket dannede en kuldebro. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var yderligere dækningsberettigede skader eller ulovlige forhold ud over den isolering, som allerede var blevet dækket. Nævnet lagde vægt på indhentede fugt- og termografirapporter samt at huse fra den pågældende periode ikke var bygget efter nutidens isoleringsstandarder. Kuldebroerne blev vurderet til at være normale for huse af samme alder. Sagen viser, at ældre huse ofte har byggetekniske forhold, som ikke i sig selv udgør en forsikringsdækket skade, og at det kræver konkret dokumentation at bevise, at en tidligere udbedring har været utilstrækkelig.