Afslag på dækning af manglende tygningsbånd og skimmel i undertag efter ejerskifte

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager efter overtagelse af en ejendom fra 1999 fandt problemer med taget. Under arbejde med en kvist blev det opdaget, at der ikke lå tygningsbånd under rygningen, og at undertaget var mørnet og havde skimmelsvamp. Klager mente, at taget var forkert konstrueret, og at skimlen kunne udvikle sig videre. Selskabet afviste dækning og forklarede, at hullerne i taget stammede fra håndværkernes fodtøj, at undertaget var korrekt lagt og diffusionsåbent, at slid efter 22 år ikke var usædvanligt, og at skimlen var begrænset til tagrummet uden at true beboelsen. Selskabet fandt heller ikke, at de manglende rygningsbånd udgjorde en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Nævnet gennemgik sagen og konkluderede, at klager ikke havde ført bevis for, at taget var forkert konstrueret, at skimlen udgjorde en skade i forsikringsmæssig forstand, eller at de manglende bånd medførte en nærliggende risiko for skade. Da bevisbyrden ikke var opfyldt, kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er klager, der skal bevise, at en tilstand udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at almindeligt slid over mange år ikke i sig selv er nok til at udløse dækning.