Forældelse af krav om dækning af revnet gavlmur i ejerskifteforsikring

Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom opført i 1885, hvor gavlmuren i 1997 delvist var blevet ombygget med lecablokke. Klager opdagede i november 2017 alvorlige revnedannelser i gavlmuren, som han vurderede indebar risiko for nedstyrtning, og mente, at muren var i væsentligt dårligere stand, end tilstandsrapporten havde givet indtryk af. Klager krævede, at selskabet skulle dække udgifterne til udbedring af gavlmuren, men selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet, inden sagen blev indbragt for ankenævnet i februar 2021. Selskabet henviste til, at klager selv konstaterede skaden i november 2017, og at selskabet havde afvist dækning endeligt i november 2019. Ankenævnet fandt, at den almindelige treårige forældelsesfrist måtte regnes fra det tidspunkt, hvor klager konstaterede den alvorlige revnedannelse, altså november 2017. Nævnet lagde desuden til grund, at den etårige frist efter forsikringsaftaleloven, som gælder efter en afvisning, senest løb fra selskabets afvisning i november 2019. Da sagen først blev indbragt i 2021, var kravet forældet, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at forbrugere bør reagere hurtigt og indbringe uenigheder om forsikringsdækning inden for de lovbestemte frister, da et ellers berettiget krav kan gå tabt på grund af forældelse.