Afslag på dækning for fugt og vand i ældre kælder fra 1946

Sagen handlede om en klager, der ønskede dækning for fugtindtrængning i en kælder fra 1946, hvor der periodevis stod blankt vand på gulvet. Klager mente, at forholdet burde dækkes, da tilstandsrapporten ikke havde anmærkninger, og kælderen fremstod nyistandsat med gulvvarme. Selskabet afviste kravet med den begrundelse, at der hverken forelå en skade eller en nærliggende risiko for skade. Selskabet påpegede, at kældre fra 1946 typisk ikke er fugtsikrede, og at fugtindtrængning og periodevist vand på gulvet må anses for normalt for denne type kælder. Klager havde desuden ikke godtgjort, at kælderen var blevet gennemgribende renoveret. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at en ejerskifteforsikring kun dækker skader eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at almindelige, alderssvarende forhold ved ældre bygningsdele som en gammel kælder normalt ikke udløser dækning. For forbrugere er lærdommen, at man bør være opmærksom på bygningens alder og konstruktion, og at manglende anmærkninger i en tilstandsrapport ikke automatisk betyder, at alle forhold er dækket af forsikringen, hvis de skyldes bygningens naturlige alder og oprindelige udførelse.