Afslag på ejerskifteforsikring for skimmelsvamp i soveværelseshjørne

Sagen handlede om afslag på dækning af skimmelsvamp i et hjørne af et soveværelse i en ældre ejendom. Selskabet afviste oprindeligt, fordi skimmelsvampen skyldtes en kuldebro, hvilket er normalt i huse fra 1967 i hjørner, hvor ydervægge mødes, og derfor ikke udgjorde en dækningsberettiget skade. Senere opdagede klageren, at der samlede sig vand udenfor samme hjørne efter kraftig regn, og skimmelsvampen kom tilbage indenfor. Selskabets taksator vurderede stadig, at skimmelsvampen skyldtes kuldebroen, men at vandansamlingen kunne skyldes en mindre utæthed i tagbrønden. Klageren mente, at utætheden må have været til stede allerede ved overtagelsen, fordi skimmelsvampen blev set kort efter. Nævnet fandt, at klageren ikke havde ført bevis for, at skimmelsvampen faktisk skyldtes en dækningsberettiget skade på tagbrønden, eller at en eventuel utæthed var til stede på overtagelsestidspunktet. Derfor kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres. Sagen illustrerer, at det ved ejerskifteforsikring er forsikringstageren, der skal bevise, at et forhold både udgjorde en skade og var til stede ved overtagelsen, og at normale bygningstekniske forhold som kuldebroer i ældre huse ikke i sig selv giver ret til dækning.