Fugt og skimmelsvamp i kælder afvist under ejerskifteforsikring

En klager overtog et hus fra 1963 og anmeldte kort efter fugt i krybekælderen samt skimmelsvamp i beboelsen og et utæt rør. Hun krævede, at selskabet gjorde huset beboeligt igen, og at selskabet betalte for sagkyndige undersøgelser samt en allergitest af hendes kat. Selskabet afviste, og ankenævnet gav selskabet medhold på alle punkter. Vedrørende fugten lagde nævnet vægt på, at huset var opført efter datidens byggeskik, at terrænforholdene gjorde kælderen særligt udsat for grundfugt, og at fundament og gulv var udført i beton, så fugten ikke havde konstruktiv betydning. For skimmelsvampen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en sammenhæng med en konkret skade, og heller ikke at omfanget i sig selv udgjorde en skade. For røret fandt nævnet ikke bevis for, at det var mere tæret, end man kunne forvente af et rør fra 1963 i en luftventileret krybekælder. Da undersøgelserne ikke havde påvist et dækningsberettigende forhold, skulle selskabet heller ikke betale for dem. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at et forhold udgør en forsikringsdækket skade, og at almindelig nedslidning eller forhold, der følger af husets alder og konstruktion, typisk ikke er dækket.