Afslag på ejerskifteforsikring ved fugt i udbygningens vægge

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager fik afslag på dækning for fugt i vægge i en udbygning til et hus opført i 1946. Klager havde tidligere fået konstateret rørskader og fugt, som blev afhjulpet, men problemet vendte tilbage år efter. Selskabet mente, at kravet var forældet, og at der ikke forelå en skade i forsikringens forstand. Nævnet gav selskabet medhold. Der blev lagt vægt på, at klager ikke havde bevist, at der forelå en skade i forsikringens forstand, når man tog ejendommens høje alder i betragtning. Nævnet fandt heller ikke, at forholdet var omfattet af den udvidede dækning for forhold ved grunden, fordi der ikke var tale om en væsentlig skade, og fordi hovedårsagen til fugtproblemet blev vurderet at være selve husets konstruktion frem for grundens beskaffenhed. Nævnet tog ikke stilling til spørgsmålet om forældelse, da sagen kunne afgøres på andet grundlag. For forbrugere viser sagen, at ejerskifteforsikringer ikke automatisk dækker fugtskader i ældre huse, og at det er afgørende at kunne dokumentere, at der reelt foreligger en skade, og at årsagen ligger i grunden og ikke i bygningens egen konstruktion.