Uenighed om erstatning for skimmelsvamp og rådskade i tagkonstruktion

Sagen omhandlede et hus fra 1962 med saddeltag med lav rejsning og gipslofter med listelofter under. Da klager nedtog et listeloft for at opsætte akustikloft, blev der fundet skimmel i tagrummet. Selskabet afviste først dækning, men anerkendte senere, at fugtophobningen skyldtes en konstruktionsfejl med manglende dampspærre og aflukket ventilation. Der opstod uenighed om erstatningens størrelse mellem forskellige taksatorer, og en senere opgørelse fra selskabet var lavere end en tidligere taksators vurdering. Under processen, hvor lofter blev nedtaget for at afgrænse skaden, opstod desuden skade på gulvene, som selskabet anerkendte ansvar for. Nævnet fandt, at selskabet skulle forhøje erstatningen til det niveau, den tidligere taksator havde fastsat, og dække eventuel yderligere rådskade i tagbrædderne. Klagers krav om retablering af dobbeltlofter blev ikke taget til følge, da opgørelsen med rette kunne baseres på de synlige lofter. For gulvene blev der fastsat en afskrivning på 25 procent på grund af alder og materialetype, mens beskadigede tæpper skulle erstattes med 50 procent. Selskabet skulle desuden betale for genhusning under sagens forløb samt klagers advokat- og byggetekniske udgifter til dokumentation. Klager fik dermed delvist medhold. Sagen viser, at uenighed mellem flere taksatorer kan opstå, og at nævnet kan justere erstatningen, samt at afskrivning for alder er normalt ved skader på ældre bygningsdele.