Afvist dækning for skadedyr i isolering i udnyttet tagetage

Sagen drejede sig om, hvorvidt skader forvoldt af skadedyr på isoleringen i en udnyttet tagetage var dækket af ejerskifteforsikringen. Ejendommen var opført i 1928, og der blev konstateret områder med løs isolering samt spor efter mus i skunkrummet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at det anmeldte forhold udgjorde en skade i forsikringens forstand. Der blev lagt vægt på, at den løse isolering kun var konstateret lokalt og i begrænset omfang, og at det ikke kunne antages at have nogen reel betydning for varmetabet i boligen. Nævnet fandt heller ikke, at efterladenskaber fra skadedyr i sig selv kunne betragtes som en skade. De fremlagte termografifotos og en tømrerudtalelse blev ikke anset for tilstrækkelige til at bevise nedsat isoleringsevne i noget nævneværdigt omfang, og henset til ejendommens alder fandt nævnet ikke, at det påståede varmetab og trækgener kunne anses for en skade. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved eierskifteforsikring er klageren, der skal bevise, at der foreligger en egentlig skade, og at spor efter skadedyr eller ældre bygningsmæssige forhold ikke automatisk udløser erstatning, hvis konsekvenserne ikke kan dokumenteres tilstrækkeligt.