Afvisning af dækning for hoveddør, linoleumsgulv og revner ved skorsten

Klager havde flere krav mod sin ejerskifteforsikring. Dels ønskede han dækning for opretning af en hoveddør, som stødte mod linoleumsgulvet i entréen, samt udbedring af selve linoleummet, der var slidt. Dels ønskede han, at selskabet skulle betale for at undersøge årsagen til revner i murværket omkring en brændeovnsindsats. Nævnet fandt ikke grund til at kritisere selskabets afvisninger på nogen af punkterne. For hoveddøren blev det lagt til grund, at reparationen kunne udføres for et beløb, der lå under den selvrisiko, klager selv skulle betale, og derfor var der reelt intet at dække. For linoleumsgulvet fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at slitagen på overtagelsestidspunktet udgjorde en egentlig skade eller en nærliggende risiko for skade, hvilket er et grundkrav for dækning. For revnerne i murværket ved skorstenen vurderede nævnet, at disse heller ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade efter forsikringsbetingelserne. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer kun dækker konkrete skader eller nærliggende risiko herfor, ikke almindelig slitage eller kosmetiske forhold. Den viser også, at selvrisikoen kan betyde, at mindre reparationer reelt aldrig udløser en udbetaling, selv hvis skaden i princippet er dækket.