Uenighed om erstatning for skimmelsvamp, dræn og genhusning

Sagen handlede om en ejendom fra 1973 med tilbygning fra 1978, hvor klager havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring. Der blev konstateret skimmelvækst i terrændækket, som påvirkede indeklimaet, og klager måtte flytte fra ejendommen. Ved syn og skøn blev det vurderet, at en membranløsning ikke var tilstrækkelig, og at der skulle etableres et nyt støbt terrændæk samt et omfangsdræn. Selskabet anerkendte at dække udbedringen i overensstemmelse med skønsmandens vurdering, men ikke etableringen af omfangsdræn, da dette ikke var dækket af hverken basisforsikringen eller den udvidede forsikring. Nævnet var enig i dette og kunne ikke kritisere selskabets afgørelse på dette punkt. Derimod fandt nævnet, at selskabet skulle dække klagers genhusningsudgifter i et helt år, svarende til forsikringens maksimale genhusningsperiode, samt skimmelafrensning af indbo op til forsikringens maksimum på 10.000 kroner. Der var ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække teknisk bistand eller advokatudgifter med et højere beløb end allerede anerkendt. Klager fik derfor delvist medhold. Sagen viser, at det er vigtigt at kende forsikringens præcise dækningsomfang, særligt ved følgeudgifter som omfangsdræn og genhusning.