Uenighed om erstatning for gulve og forsatsvægge i ejerskifteforsikring

Resumé

Klager over selskabets erstatningsopgørelse. Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 1884, den 14/7 2021. Klager anmeldte 14/5 2025, at "jeg kunne lugte at der måtte være fugt/skimmel i rummet. Jeg kontaktede i 2022 Dansk Boligforsikring, der sendte … ud til besigtigelse af rummet. Han stak en lille måler i gulvet og væggen, og konstaterede, at han ikke mente, der var tale om fugt; men at den jordslåede lugt, jeg mente at kunne lugte, nok var jorden under gulvbrædderne", at "jeg har sidenhen været obs på rummet, og forsøgt at holde det udluftet og tørt. Her i foråret er gavlens yderside begyndt at krakalere og er helt fugtig indeni, og i dag opdagede så alligevel skimmelsvamp bag en tynd pap billedramme på væggen". Selskabet havde efter sagens indbringelse for nævnet anerkendt at dække reetablering af fyrtræsgulvene, der var overisoleret med 350 mm isolering i værelset mod sydøst, i entreen bortset fra under trappen, i den nordlige halvdel af stuen og fordelingsgangen. Klager ønskede, at selskabet "dækker, hvad der, ifølge vilkår og lovgivning, bør dækkes i denne efterhånden mere omfattende sag". Nævnet lagde til grund, at klager hvad angik gulvene ønskede, at selskabet også dækkede reetablering af gulvene under trappen i entreen og i den sydlige del af stuen, forsatsvægge i værelset mod sydøst, entreen og stuen og den konstaterede skimmelsvamp. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at den af selskabet opgjorte erstatning vedrørende gulvene var utilstrækkelig til at dække skaden efter forsikringsbetingelserne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet på baggrund af besigtigelse havde anerkendt at dække reetablering af fyrtræsgulvene, der var overisoleret med 350 mm isolering i værelset mod sydøst, entreen bortset fra under trappen, den nordlige halvdel af stuen og fordelingsgangen. Nævnet lagde også vægt på, at det efter nævnets vurdering ikke ved de fremlagte rapporter kunne lægges til grund, at der var yderligere dækningsberettigende forhold ved gulvene udover hvad selskabet havde anerkendt at dække. Nævnet lagde i den sammenhæng vægt på, at det fremgik af selskabets besigtigelsesnotat af 25/8 2025, at "i entre er gulv under trappe udført med tæppe, spånplader på strøer, hvor strøerne er udlagt direkte på ler. Dette konstruktionsprincip svarer til en oprindelig gulvkonstruktion, jævnfør kendetegn og byggeteknik beskrevet på side 3 i tilstandsrapport", og at "stuens strøgulv er udført på et støbt klaplagt, og der er mindre overisolering i form af 100 mineraluld. Rådgiver har ved destruktivt indgreb målt 14,4 procent fugt i underside af gulvbrædder, og der er dermed ingen tegn på, at overisoleringen medfører kritisk opfugtning i gulvkonstruktionen". Hvad angik forsatsvæggene fandt nævnet ikke, at der var godtgjort forhold, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det som sagen forelå oplyst måtte lægges til grund, at forsatsvæggene var opsat og udført i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet. Nævnet havde i den sammenhæng lagt vægt på, at det fremgik af tillægsrapport af 24/9 2025 fra klagers tømrermester/rådgiver, at "vedr. forsatsvægge i værelse er de opført ved ombygningen fra forretning i 1990/1997", og af selskabets besigtigelsesnotat af 25/8 2025, at "alder på forsatsvægge vurderes at spænde fra 17-40 år, hvor de yngste vægge er udført i forbindelse med renovering af køkken i 2008", at "erfaringsmæssigt kan indvendig efterisolering af ældre ydermure indebærer risiko for opfugtning og skimmel på de tidligere indvendige vægoverflader", og at "fra 2009 frarådes i Byg-Erfa blad indvendig efterisolering af samme årsag". Selskab medhold.