Uenighed om huslejens størrelse ved genhusning efter skimmelskade

Sagen drejede sig om en tvist om genhusning i forbindelse med en fugt- og skimmelsvampeskade i en ejendom fra 1968. Klageren havde opdaget fugtproblemer kort efter overtagelsen, og undersøgelser viste, at terrændækket var fejlkonstrueret og at der var skimmelsvampevækst, som kunne påvirke indeklimaet negativt. Selskabet tilbød at dække genhusning, men ville kun betale en lavere husleje end den, klageren rent faktisk havde indgået aftale om for et andet lejemål. Klageren havde af sundhedsmæssige grunde, blandt andet astma hos ægtefællen, været nødsaget til hurtigt at finde et nyt sted at bo, og havde disponeret i tillid til selskabets oprindelige tilkendegivelse om et huslejeinterval, som senere blev trukket tilbage. Nævnet lagde vægt på klagerens berettigede forventning og fandt, at selskabet skulle dække den fulde dokumenterede husleje samt øvrige nødvendige merudgifter ved genhusningen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens advokatomkostninger. Sagen viser, at forsikringsselskaber skal være opmærksomme på, hvilke tilsagn de giver om dækning, da kunder kan indrette sig efter dem, og at det er vigtigt at få tilsagn om dækning skriftligt og præcist for at undgå senere tvister.