Uenighed om udbedringsmetode for fugtskade i skalmur ved sokkel

Sagen handlede om en fugtskade i skalmuren på en ejendom fra 2008, hvor der var opstået fugtindtrængning ved soklen. Selskabet anerkendte skaden og ville udbedre den ved at fritskære sokkelpudsen og tætne fugtspærren ved vindtrækbånd. Klageren mente, at denne løsning ikke var tilstrækkelig, fordi fugt stadig kunne trænge op i skalmuren uden om fugtspærren. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabets udbedringsmetode var mangelfuld. Der blev lagt vægt på, at metoden var vurderet af selskabets murværksspecialist og af en taksator, der havde konsulteret en rådgiver i bygningsfysik. Nævnet bemærkede dog, at klageren kunne rette fornyet kontakt til selskabet, hvis der efter udbedringen fortsat opstod fugtproblemer i uacceptabelt omfang. Nævnet fandt heller ikke, at der var bevist yderligere følgeskader, og kunne ikke kritisere, at selskabet fratrak selvrisiko to gange, da der var tale om to separate skader. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er kunden, der skal bevise, at en foreslået udbedringsmetode er utilstrækkelig, og at fagfolks vurderinger normalt vejer tungt i sådanne tvister. Det er også vigtigt at vide, at man kan genoptage sagen, hvis udbedringen ikke virker som forventet.