Ejerskifteforsikring afviste dækning af mistænkt skimmelsvamp under gulve

Klager overtog i 2024 en ejendom fra 1962 med strøgulve på terrændæk af beton og anmeldte kort efter lugtgener og mistanke om skjult skimmelsvamp. Selskabet afviste dækning, hvorefter klager selv fik lavet flere undersøgelser af indeklimaet, og selskabet besigtigede også ejendommen. Selskabet fastholdt afslaget efter yderligere undersøgelser. Sagen drejede sig om, hvorvidt skimmelforekomster under gulvene i beboelsesrummene faktisk påvirkede indeklimaet i en grad, der nedsatte ejendommens brugbarhed nævneværdigt, og om fugtproblemerne kunne kobles til bestemte punkter i tilstandsrapporten. Ankenævnet fandt, at der var for stor usikkerhed om disse faktiske forhold til, at sagen kunne afgøres på skriftligt grundlag alene. En afgørelse krævede mulighed for parts- og vidneforklaringer samt eventuelt en uafhængig sagkyndig vurdering gennem syn og skøn, hvilket kun domstolene kan tilbyde. Nævnet afviste derfor sagen med henvisning til vedtægternes regler om afvisning i særligt komplicerede sager. For forbrugere illustrerer sagen, at tvister om skimmelsvamp og fugtskader ofte kræver detaljeret teknisk bevisførelse, og at ankenævnet i sådanne tilfælde kan være nødt til at henvise sagen til domstolene i stedet for selv at træffe afgørelse.