Afslag på dækning af fugt og skimmel i kælder malet med tæt maling

Klager overtog et parcelhus fra 1922 og anmeldte flere år senere fugt og skimmel i kælderrummene, som han mente skyldtes, at kælderen var malet med diffusionstæt maling. Selskabet afviste dækning, og ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at kælderen ikke var godkendt til beboelse, og at fugtproblemer af denne art ikke gik ud over, hvad man må forvente af en kælder i et hus af denne alder, som ikke var sikret mod grundfugt. Tilstandsrapporten havde allerede beskrevet tegn på fugt og defekt puds i de fleste kældervægge og bemærket, at dette ikke var usædvanligt for en bygning af denne alder og type. Nævnet lagde også vægt på, at forholdet først blev anmeldt næsten fem år efter overtagelsen og kort før forsikringens udløb, hvilket svækkede sammenhængen med overtagelsestidspunktet. Vedrørende skimmelsvamp fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at der ved overtagelsen var tale om et massivt angreb, der reelt nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers udgifter til advokat og sagkyndige. Sagen viser, at fugt i uindrettede kældre i ældre huse ofte anses som en normal, aldersbetinget tilstand og ikke en dækningsberettiget skade.