Uenighed om udbedring af rørskade under ejerskifteforsikring

Sagen handlede om en tvist mellem klager og selskabet om, hvordan en anmeldt rørskade skulle udbedres og hvilke følgeudgifter selskabet skulle dække. Klager havde anmeldt problemer med et toilet, der stoppede til, og fik senere konstateret en kloak- og rørskade. Selskabet havde anerkendt dækning, men parterne var ikke enige om løsningsmodellen. Klager ønskede en bestemt udbedringsmetode i henhold til et indhentet tilbud, eventuelt med ombygning af toilet og bad, samt dækning af genhusning, opmagasinering, rådgiverbistand og lovliggørelsesomkostninger. Selskabet havde tilbudt andre løsninger, som klager ikke kunne acceptere. Nævnet fandt, at sagen indeholdt så stor usikkerhed om de faktiske forhold og de aftaleretlige forpligtelser, at den ikke kunne afgøres på skriftligt grundlag. Der var behov for syn og skøn og eventuel vidneførsel for at klarlægge, hvad selskabet konkret havde forpligtet sig til, og hvad en korrekt udbedring ville koste. Nævnet afviste derfor sagen og henviste til, at den måtte afgøres ved domstolene. Sagen illustrerer, at ankenævnet ikke kan tage stilling til komplekse tekniske og aftaleretlige spørgsmål, som kræver mere dybdegående bevisførelse end den skriftlige nævnsbehandling giver mulighed for.