Afvist dækning af skimmelsvamp i tagrum efter ejerskifte

Sagen handlede om klagere, der havde fået afvist dækning for udbedring af skimmelsvamp, som blev fundet i tagrummet på et enfamilieshus fra 1966, som de havde overtaget cirka to og et halvt år tidligere. Selskabets taksator besigtigede forholdene, og selskabet afviste efterfølgende dækning. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold i tagrummet, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt heller ikke, at klagerne havde bevist, at forholdene i tagrummet udgjorde en ulovlig bygningsindretning, som ville kunne udløse dækning under forsikringens udvidede dækning. Sagen illustrerer, at det ved krav om dækning for skimmelsvamp under en ejerskifteforsikring er klageren, der har bevisbyrden for, at problemet allerede var til stede eller under udvikling ved overtagelsen, og at generelle forhold som utilstrækkelig ventilation eller ældre bygningskonstruktion ikke automatisk medfører dækning, hvis der ikke kan påvises konkret skade eller en klar risiko herfor på det relevante tidspunkt.