Uenighed om erstatning for skimmelsvamp og ventilation i tagrum

Klager var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse efter en anerkendt skade med skimmeldannelser på tagdugen i tagrummet på en ejendom fra 1962 med tag fra 2006. Selskabet havde tilbudt dækning til etablering af 20 undertagsventiler samt kulancemæssigt dækning til afrensning af skimmelsvamp, i alt godt 22.000 kroner efter selvrisiko, samt halvdelen af udgiften til en rådgiverrapport. Klager mente, at ventilationen fortsat var utilstrækkelig, at skimmelsagen fejlagtigt var behandlet som kulance, og at der var yderligere fejlkonstruktioner ved vindplader, ventilationsåbninger og rørgennemføringer, som burde dækkes. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at de 20 ventiler var utilstrækkelige, eller at den tilbudte erstatning for skimmelsanering var for lav. Nævnet fandt heller ikke, at de øvrige påberåbte konstruktionsforhold udgjorde en dækningsberettiget skade på overtagelsestidspunktet, blandt andet fordi taget kun var få år gammelt. Derimod fandt nævnet, at selskabet skulle dække hele udgiften til den sagkyndige rapport, ikke kun halvdelen. Klager fik derfor delvist medhold. Sagen viser, at det kan være svært at få medhold i krav om yderligere udbedring, når selskabet allerede har anerkendt og dækket den primære skade tilfredsstillende.