Uenighed om erstatning for badeværelse med fejl ved gulv og vådrum

Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af et ældre hus anmeldte flere forhold ved badeværelset, herunder vådrumsmembran, manglende fald på gulvet, lunker i gulvet, fliser der ikke var ført til loft, manglende vandlås i gulvafløb, manglende forhøjerringe og en el-gulvvarme der ikke slog fra. Selskabet havde allerede anerkendt og udbetalt erstatning for nogle af forholdene, men afviste dele af kravet. Nævnet gennemgik hvert enkelt punkt og lagde afgørende vægt på, om klager kunne bevise, at den udbetalte erstatning var utilstrækkelig, eller at forholdene faktisk udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade efter forsikringsbetingelserne. På flere punkter, blandt andet vandlåsen, henviste nævnet til en håndværkererklæring, der bekræftede at den valgte løsning var lovlig og godkendt. For de øvrige forhold fandt nævnet, at klager ikke havde løftet sin bevisbyrde. Resultatet blev derfor, at selskabet fik medhold i hele sagen. Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er klager, der skal bevise, at et forhold reelt udgør en skade eller risiko for skade, og at det ikke er nok blot at pege på uhensigtsmæssige eller utidssvarende løsninger. Det er også vigtigt, at tekniske vurderinger fra fagfolk kan få stor betydning for udfaldet af en sag.