Afslag på dækning af sildeparketgulv og skimmel i krybekælder

Sagen handlede om afslag på dækning for et sildebensparketgulv, der var monteret som flydende gulv i stedet for limet, samt for påstået mangel på dampspærre mod krybekælderen, hvor der var fundet skimmelsvamp. Klager, der overtog et hus fra 1953, mente, at monteringen gav knirkelyde og mellemrum, og at den manglende dampspærre havde forårsaget skimmel i krybekælderen. Klager ønskede omfattende udbedring, herunder nedtagning af køkken og hele gulvkonstruktionen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der ved overtagelsen var skade eller nærliggende risiko for skade. Nævnet lagde vægt på, at knirken og små mellemrum ikke nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt for en ejendom af denne alder, og at der ikke var tegn på fugt- eller rådskader i selve konstruktionen. Skimmelforekomsten i krybekælderen oversteg desuden ikke, hvad man kunne forvente i en krybekælder fra 1953. Klager havde heller ikke vist dækningsberettigede gener i selve boligens rum, og forholdet blev ikke anset for en ulovlig bygningsindretning. Sagen viser, at almindelige byggetekniske forhold i ældre huse, som ikke har medført konkret skade, typisk falder uden for ejerskifteforsikringens dækning, uanset om løsningen afviger fra nutidens anbefalede standarder.