Revner i vægge i bryggers og entre afvist under ejerskifteforsikring

En klager, der havde overtaget et parcelhus fra 1977, anmeldte revner i vægge i bryggers og entre og krævede dækning under sin ejerskifteforsikring samt betaling af udgifter til byggesagkyndig og advokat. Selskabet afviste, da man mente, at revnerne alene var udtryk for almindeligt svind i materialerne, hvilket er et sædvanligt og forventeligt forhold i en bygning af den alder. Klageren argumenterede, at revnerne var mere udtalte end normalt for huse af samme alder, og at der derfor var en nærliggende risiko for fremtidige skader. Ankenævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde bevist, at revnerne skyldtes konstruktionsmæssige forhold, der nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed væsentligt i forhold til andre bygninger af samme type. Selskabets egen taksator vurderede, at revnerne og konstruktionen var i ro, mens klagerens egen bygningsingeniør faktisk vurderede, at skaderne skyldtes fejlbehæftet montage snarere end en egentlig skade i forsikringens forstand. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at give klager dækning, og heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens omkostninger til advokat eller byggesagkyndig, da hovedreglen er, at ingen af parterne betaler den andens omkostninger ved nævnsbehandling. Sagen illustrerer, at almindeligt svind og sætningsrevner i ældre bygninger normalt ikke er dækket, og at det er klageren, der skal bevise, at der er tale om en reel skade eller nærliggende risiko herfor.