Afvisning af dækning for sokkelrevner og sætninger i sommerhus

Sagen handlede om afvisning af dækning for sokkelrevner og sætninger ved et sommerhus fra 1980. Klageren havde første gang anmeldt skaderne i 2021, hvor selskabet besigtigede huset, men ikke gav et skriftligt svar. I 2023 anmeldte klageren igen, at skaderne var forværret, og selskabet afviste denne gang dækning skriftligt. Selskabet gjorde gældende, at kravet var forældet, da klageren efter egne oplysninger havde opdaget skaderne allerede i 2020. Ankenævnet fandt dog, at selskabet ikke havde bevist, at der reelt var sket en mundtlig afvisning i 2021, og derfor kunne den étårige forældelsesfrist først regnes fra selskabets skriftlige afvisning i november 2023. Klagen var derfor ikke forældet. Alligevel fik selskabet medhold, fordi klageren ikke kunne bevise, at der allerede i 2021 var dækningsberettigede skader, idet selskabets konsulent dengang havde vurderet, at sokkelrevnerne lå under bagatelgrænsen. Der var heller ikke i øvrigt bevis for, at skaderne nedsatte ejendommens værdi eller brugbarhed væsentligt. Sagen illustrerer vigtigheden af skriftlig kommunikation ved skadeanmeldelser, og at forældelsesfrister løber fra en klar og dokumenteret afvisning fra selskabet.