Vandskade ved kviste: sagen afvist fra behandling i nævnet

Sagen omhandlede en vandskade i et hus, hvor klageren over flere år anmeldte problemer med to forskellige kviste. Efter først at have fået dækning for en vestvendt kvist opstod der senere en vandskade ved en østvendt kvist. Selskabet afviste dækning, blandt andet fordi det ikke kunne fastslå årsagen til opfugtningen, og senere fordi selskabet mente, at kravet var forældet, da klageren havde kendt til forholdene siden 2020. Ankenævnet fandt dog, at selskabet ikke var berettiget til at afvise sagen alene med henvisning til forældelse. Samtidig fandt nævnet, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at den ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag. Nævnet valgte derfor at afvise at behandle sagen efter sine vedtægter, da en fyldestgørende afklaring krævede parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, hvilket kun kan foretages ved domstolene. Sagen illustrerer, at ankenævnet ikke tager stilling til alle tvister, særligt når der er behov for mere dybdegående bevisførelse end skriftlig sagsbehandling giver mulighed for. For forbrugere betyder det, at komplekse byggetekniske tvister nogle gange må afgøres i retssystemet i stedet.