Uenighed om erstatningens størrelse og genhusning efter skade

Sagen omhandlede en tvist om erstatningsopgørelsen for en række skader, som selskabet allerede havde anerkendt at dække, herunder udvendigt og indvendigt arbejde samt inddækning ved vinduer. Klager ønskede en højere erstatning baseret på indhentede tilbud, en lavere selvrisiko samt en passende erstatning for genhusning, og var desuden uenig i, om selskabet havde undersøgt sagen tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at der var betydelig usikkerhed om bedømmelsen af de faktiske forhold i sagen, herunder om det tilbud, selskabets erstatning byggede på, faktisk var tilstrækkeligt til at udbedre skaderne korrekt. På den baggrund vurderede nævnet, at sagen ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag, og at der var behov for syn og skøn samt mulighed for mundtlig forklaring fra en skønsmand, hvilket ikke kan ske i nævnet. Nævnet lagde også vægt på kravets størrelse. Sagen blev derfor afvist, og en afgørelse måtte i stedet søges ved domstolene. For forbrugere viser sagen, at komplekse tvister om erstatningens størrelse ved omfattende byggeskader ofte kræver en mere grundig bevisførelse, end ankenævnet kan tilbyde.