Afvist klage om sætningsskader dækket af ejerskifteforsikring

Sagen handlede om afslag på dækning for sætningsskader på en ældre ejendom fra 1950. Selskabet afviste dækning, fordi skaderne var anmærket i tilstandsrapporten, og fordi ejendommens fundering blev vurderet som tidssvarende for byggeåret. Selskabet mente, at fremtidige mindre revner var udtryk for forventede restsætninger og ikke en skade dækket af ejerskifteforsikringen. Sagen indeholdt imidlertid en betydelig faglig usikkerhed om, hvordan oplysningerne om jordbundsforhold og fundering skulle vurderes. Ankenævnet fandt derfor, at sagen ikke var egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag, da en fyldestgørende afklaring krævede mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn, hvilket kun kan ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle sagen efter sine vedtægter. Sagen illustrerer, at ankenævnet ikke tager stilling til alle tvister om ejerskifteforsikring. Når der er stor faglig uenighed om tekniske forhold som fundering og jordbund, kan sagen være for kompliceret til at blive afgjort skriftligt, og parterne må da søge afklaring ved domstolene, hvor der er bedre muligheder for at føre bevis gennem sagkyndige vurderinger og vidner.