Uenighed om skimmelsvamp og fugtskade ved vinduesparti på 1. sal

Klager anmeldte skimmelsvamp ved et vinduesparti i to hjørner af et soveværelse på 1. sal i en ejendom fra 1971. Selskabet afviste dækning for begge forhold. For det øverste hjørne henviste selskabet til, at kuldebroer er almindelige og forventelige i ejendomme fra denne periode. For det nederste hjørne mente selskabet, at løse fuger ved den udvendige inddækning skyldtes almindelig vedligeholdelse, som påhviler ejeren, og at klager ikke havde bevist, at problemet var til stede allerede ved overtagelsen. Nævnet gav klager delvist ret. For det nederste hjørne fandt nævnet, at klager havde bevist, at der allerede ved overtagelsen var forhold ved den udvendige inddækning, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade. Selskabet skulle derfor betale for udkradsning og genfugning samt afrensning og udtørring af bagmuren, dog med fradrag af selvrisiko. For det øverste hjørne fik selskabet derimod ret, da klager ikke kunne bevise, at der var tale om en dækningsberettiget skade eller en ulovlig bygningsindretning. Sagen viser, at kuldebroer i ældre ejendomme normalt ikke er dækket, mens konkrete fugtskader ved fejlagtig inddækning kan være det, hvis det bevises, at problemet fandtes allerede ved overtagelsen.