Afslag på dækning af ekstrafundering og revner i ældre villa

Sagen handlede om afslag på dækning af ekstrafundering og revneskader i en ældre murstensvilla fra 1923. Klager havde tidligere fået anerkendt dækning for enkelte revner og et fejlmonteret gulv, men selskabet afviste senere at dække nytilkomne revner, som blev vurderet at skyldes almindelige konstruktive bevægelser og vejrforhold. Klager mente, at selskabet tidligere havde givet et generelt tilsagn om dækning, og at bygningen var fejlfunderet. Nævnet fandt, at det ikke i sig selv udgjorde en forsikringsdækket skade, at en bygningsdel ikke var udført optimalt eller efter nutidige standarder, hvis bygningen var opført i overensstemmelse med byggeskikken på opførelsestidspunktet. Det afgørende var, om forsikringens skadedefinition var opfyldt, og klager havde ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå skade eller nærliggende risiko for skade. En tidligere bemærkning fra en taksator om fremtidig dialog blev ikke anset som et bindende dækningstilsagn. Sagen viser, at ejerskifteforsikringer ikke automatisk dækker alle fremtidige revner blot fordi tidligere revner er blevet dækket, og at det er købers bevisbyrde at godtgøre en reel skade eller nærliggende risiko herfor.